Vi kan godt være særligt stolte af modeindustrien her i Danmark, da vi har nogle ekstremt talentfulde mennesker, der bidrager til den med deres tolkning af dansk design.
Der findes selvfølgelig større og mere etablerede brands som Vagabond, Ecco, Selected, Vero Moda, Samsøe og Samsøe, Minimum, Just Female, Wood Wood, Nümph og Modström, men der er også mange utrolige dygtige upcoming danske designere, som er værd at bide mærke i.
Upcoming dansk design
Det er vigtigt at støtte dansk design ikke kun for samfundets skyld, men også for de mindre virksomheder, der med tiden kan skabe nye arbejdspladser i dynamiske og talentfulde virksomheder. En af de kommende danske designere, der er værd at lægge mærke til er Storm og Marie. Det er navnet på et nyt dansk brand, der kombinerer et rebelsk udtryk med en sart skrøbelighed. Bag det kontrastfyldte mærke er Signe Elisabeth Vedel og Kim Vedel Hansen, der sammen har to børn som mærket er opkaldt efter. Deres kollektioner består af en blanding af coated denim, jersey og strik i neutrale nuancer som sort og hvid samt dyremotiver og håndmalede prints, der igen skaber et kontrastpræget look.
En anden dansk designer, du bør kende, er Anne Sofie Madsen, der er en talentfuld designer med en eventyrligt, dramatisk og teatralsk udgangspunkt i design. Et helt unikt udtryk, der bevæger sig væk fra den kommercielle mode og er tro mod den skandinaviske mode samtidig med at det har masser af karisma.
Barbara I Gongini er en tredje designer, der designer nordisk mode med en konceptuel tilgang. Designeren, der er en del af Copenhagen Fashion Week, skaber ikke kun unik mode men samtidig unikke mode shows, hvorfor hun er værd at have med i tankerne, hvis du søger dansk mode med masser af potentiale.
Match din bolig med outfittet
Når først du er klædt i dansk design fra top til tå, kan det være du også har lyst til at indrette dit hjem med dansk design. Og er du som mange andre ved at være lidt træt af Kähler og Lyngby vasen, er her et par tips til hvordan du kan finde unik dansk design.
Først og fremmest kan du gå på danske design fairs, hvor kommende designere ofte udstiller deres værker og kreationer. Her er der rig mulighed for at finde noget unikt til boligen.
Der findes også det store marked med upcoming danske designere, Finder Keepers, der har samlet en hel masse danske designere, der producerer alt fra møbler til kunst, smykker, planter, tøj, sko og tasker. Her kan du med sikkerhed finde noget unikt til boligen, der tager afstand fra det kommercielle. Lidt tilsvarende finder du et lignede tiltag hos Creative Dot, der har samlet en række kommende danske designere med masser af potentiale. Dette er dog en online shop, hvorfor du kan sidde derhjemme i ro og mag og gøre dit køb.