Indretning

Bæredygtig indretning

Bæredygtighed er et hot ord, der virkelig er oppe i tiden i forbindelse med den globale opvarmning. Mange virksomheder er begyndt at tage ansvar for deres produktion og brug af materialer, eftersom forbrugerne i højere grad søger både bæredygtig mode og møbler.

Det har gjort bæredygtighed til en populær branding mekanisme, da folk ønsker at bevare og passe på kloden – ikke mindst for deres egen skyld, men i ligeså høj grad for deres børn og børnebørns skyld. Den globale opvarmning og miljøets tilstand er nemlig blevet så kritisk, at vi mennesker er blevet nødt til at gribe ind, hvis vi gerne vil give et godt miljø og en sund klode videre til de næste generationer.

Genbrug er et hit i bæredygtig indretning

Bæredygtighed er kommet for at blive, og mange forbrugere er meget opmærksomme på dette og miljøet, hvorfor det også er blevet populært med bæredygtig indretning.

En af de nemmeste måder at gøre det på, er først og fremmest at stoppe spild og mindske udbuddet, så der bliver produceret mindre. Derfor er mange blevet mere og mere interesserede i genbrug, da det er et bæredygtigt fænomen. Der produceres ikke noget nyt, og man genbruger noget, der allerede er tilstede, hvilket gør det bæredygtigt.

Man kan finde rigtig mange gode ting, både nye og gamle, på diverse loppemarkeder, Den Blå Avis og andre lignende portaler. Men det er nok de færreste, der har lyst til at indrette hele deres hjem med andres aflagte møbler, hvorfor det kan være en god idé at sætte sig ind i hvilke firmaer, der producerer bæredygtige møbler.

Det er ofte de lidt mindre og knap så kendte virksomheder, der producerer bæredygtige møbler. Et eksempel er 2RETHINK, der importerer og forhandler bæredygtige møbler, belysning og materialer. De tilbyder produkter med omtanke for miljøet og med mennesket i centrum. Derudover findes der Indie Living, der forhandler kvalitetsmøbler i bæredygtig naturtræ og andet interiør samt unikke vintage møbler.

Et andet fænomen der er blevet mere og mere populært er DIY (do it yourself). Det går ud på, at man selv anskaffer sig materialerne og laver sine egne møbler, hylder, tøjstativ eller lignende. Det kan være i større eller mindre skala, men hvis man har en snedker eller en handyman ved hånden, kan det være en ekstremt effektiv og bæredygtig måde at indrette sit hjem på.

Derudover har man mulighed for at få sine møbler ligesom man ønsker, da man selv kan designe det. Det er også en måde at spare penge på, hvis man ikke har råd til dyre designermøbler. Man kan derved kopiere de forskellige trends og sætte sit eget præg på dem for et helt unikt hjem med hjemmelavede møbler.

God fornøjelse med at få bæredygtig indretning ind i dit hjem!

Du kan måske også lide...