En Wegner lænestol giver siddekomfort og stil

Mange hjem kan virke kedelige og ensartede, fordi man ikke har et specielt blikfang, som vækker opmærksomhed. Hvordan bør man så indrette sit hjem, hvis man gerne for et beskedent beløb vil opnå en eksklusiv stil, da lækre designermøbler i hele hjemmet vil koste en formue? Man kan alliere sig med en indretningsarkitekt eller en lignende kapacitet på området, hvis man vil have råd og vejledning til, hvorledes man bedst kan sammensætte sit møblement på en passende måde.

Man kan så over nogle år finde egnede møbler, der kan skabe en unik og eksklusiv stil i hjemmet, således det giver hjemmet en hyggelig og indbydende atmosfære. Man kan især skabe en flot stil med en designer stol og sofa, og man kan eventuelt starte med at anskaffe sig en Wegner lænestol, da der findes mange af disse på brugtmarkedet til rimelige priser.

Møbler af Hans Wegner

Møbelarkitekten Hans J Wegner er én af de mest kendte i Danmark samt i resten af verden, da han skabte utallige møbler gennem en længere periode, og i dag er de alle blevet klassikere for deres siddekomfort og karakteristiske design. Wegner kom fra en skomagerfamilie, og her lærte han i en ung alder at arbejde med materialer, der præcist skulle tilpasses til den enkelte kundes behov, og herfra fik Wegner personlige erfaringer med formgivningen af materialer, og han var især interesseret i at arbejde med træ.

Derfor valgte han Kunsthåndværkerskolen, hvorefter han senere arbejdede i tegnestue sammen med andre kendte danske møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen samt Johannes Hansen. Wegners møbler kom især ud til den brede danske befolkning gennem et salgssamarbejde med FDB, således mange kunne købe de solide, behagelige og økonomisk overkommelige møbler.

En vigtig årsag til at Wegner blev berømt i både Danmark og i udlandet er, at han som den eneste fik ros af anerkendte læger for hans ergonomiske korrekte møbler, der giver en komfortabel afslapning for kroppen. Wegner var nemlig meget optaget af ergonomi, og et af kendetegnene ved hans stole, lænestole og sofaer er derfor høj komfort og stor bevægelsesfrihed. Dette ses tydeligt i flere af hans stole som den ergonomiske Kontordrejestol og Den Runde Stol, der fik tilnavnet The Chair.

Køb antikke møbler på nettet og på auktioner

I dag produceres der kun et mindre udpluk af Wegners mange værker, så de ældre modeller er efterhånden blevet til sjældne og efterspurgte kunstværker, men de kan stadig købes på nettet og på auktioner men til stigende priser på grund af den store internationale efterspørgsel. Alligevel bør man overveje at anskaffe sig en Wegner lænestol på Lauritz.com, der er den største online auktion med netop brugte sjældne møbler og andre genstande.

Her kan man nemt hjemmefra se udvalget og se en vurderingspris på en aktuel Wegner lænestol, der måske står til flere tusinde kr., men det kan stadig være en god investering, da samme Wegner lænestol om nogle år vil koste endnu mere, hvis man blot sørger for at give den en korrekt rengøring og vedligeholdelse. Wegner skabe både borde, sofaer, spisebordsstole samt lænestole og også sengeborde samt frugtfade, så man kan nemt skabe en Wegner stil i set hjem. De mest kendte stole er især disse:

  • Kinastolen
  • Den Runde Stol
  • Y-stolen
  • Savbukstolen
  • Jakkens Hvile
  • Tyrestolen
  • Konferencestolen
  • Påfuglestolen
  • Foldestol
  • Flaglinestol
  • Bamsestol
  • Oksestol/Pøllestol
  • Skalstol
  • Cirkelstol