Guide: Sådan finder du det ideelle vitrineskab

Vitrineskabet er et tidløst møbel, der ofte anvendes i danske hjem til at opbevare og udstille smukke genstande. Mange benytter det dog også til blot at opbevare genstande som hundeskåle, bøger eller andet, der måske ligger og roder i boligen.

Vitrineskabet kan have mange formål og funktioner, og derfor findes der mange forskellige udgaver af den tidløse klassiker. Vi kigger i denne guide nærmere på, hvordan du kan finde dit ideelle vitrineskab.

Vitrineskabets formål

En af de første ting, du skal tage stilling til, før du investerer i et vitrineskab, er, hvilket formål skabet får i din bolig. Ønsker du blot at udstille nogle fine porcelænsgenstande eller uerstattelige arvestykker, kan du med fordel anskaffe et vitrineskab med låger og belysning, så du altid er sikker på, at genstandene fremstår smukke.

Omvendt kan du med fordel investere i et vitrineskab med skuffer, hvis du på forhånd beslutter dig for, at skabet primært skal benyttes til at opbevare ting som servietter, håndklæder eller bestik.

Vitrineskabet fås også med trælåger, så hvis du har noget specifikt, som du gerne vil gemme – måske endda bag lås og slå – kan sådan et skab også anskaffes.

Størrelsen er vigtig

Denne overvejelse er vigtigere for nogen end andre. I bund og grund afhænger den ønskede størrelse af vitrineskabet grundlæggende af to ting. Først og fremmest er det altafgørende, at skabet ikke optager mere plads, end du har. Dernæst er det vigtigt, at du netop har overvejet, hvilket formål skabet skal opfylde.

Når du har besluttet dig for, hvor meget plads du vil bruge på skabet, har du allerede udelukket nogle vitrineskabe. Når du efterfølgende beslutter, hvad skabet skal benyttes til, har du formodentligt også udelukket nogle specifikke vitrineskabe. En overvejelse er ret vigtig her; jo større skabet er, jo større vil det naturligvis også fremstå i lokalet.

Det handler alt sammen om at finde en balancegang, der passer efter dine præferencer og rummets potentiale. Så længe skabet matcher de præferencer, du måtte have i forhold til dets indre dimensioner, er du godt på vej.

Til væggen eller gulvet?

Vitrineskabet fås til gulvet og til væggen. Men hvilken type passer ind i din bolig? Det bør du overveje, før du forelsker dig i et vitrineskab, der ikke passer til rummet og dets dimensioner. Som regel er det en let beslutning, om det skal være en vægvitrine eller gulvvitrine, i hvert fald når du har besluttet, hvad du skal opbevare i skabet.

En gulvvitrine er eksempelvis en ideel løsning til dig, der ønsker at benytte det til at opbevare tunge genstande. Omvendt skaber en vægvitrine mere gulvplads, og faktisk kan den ofte være den direkte årsag til, at rummet fremstår langt større, end det i virkeligheden er.

Begge løsninger er smukke løsninger. En vægvitrine er især anvendelig, hvis du ved, at du vil benytte skabet til at udstille arvestykker eller det fine porcelænssæt.

Farven spiller en rolle

Har du nogle præferencer i forhold til skabets farve? Måske ikke. Uanset hvad spiller farven på vitrinen i hvert fald en kæmpe rolle. I nogle tilfælde spiller det en endnu større rolle end i andre. Men det afhænger faktisk primært af rummets farve, hvorvidt en farve er at foretrække frem for en anden.

Spørger du en medarbejder i en butik, der sælger vitrineskabe, så vil du 9 ud af 10 gange få anbefalet et hvidt vitrineskab. Og det er der en god grund til. For det første går hvidt godt med det meste, og uanset hvilken farve rummet har, kan et hvidt vitrineskab gøre underværker og lysne op.

Hvid er dog ikke altid den ideelle farve. For hvis du i forvejen har mange mørke møbler, kan et hvidt vitrine skille sig for meget ud og forstyrre det overordnede udtryk i hjemmet. Det bliver en lidt for stor kontrast, hvis du gerne vil skabe harmoni i hjemmet. I stedet er et lidt mørkere vitrineskab ideelt, hvis dine møbler hovedsageligt er mørke. Du kan eksempelvis bløde udtrykket lidt op ved at vælge et vitrineskab i en varm træfarve.