Fang den nordiske stil med disse 5 tips

Den nordiske stil bliver mere og mere populær. Men det er også med god grund – os i Norden har bare rigtig god smag inden for boligindretning. Det er råt, enkelt, funktionelt og minimalistisk, men det kan til tider være svært at få integreret den stil i sit eget hjem. Her i artiklen ser vi på, hvordan du kan gøre. 

Træ, træ, træ

Træ er bare det perfekte rustikke materiale, når du skal have fanget den nordiske stil. Træ blev ikke brugt gennem historien, fordi det var pænt, men fordi det var funktionelt, og vi havde meget af det.

Men hvordan får du så det træ ind i hjemmet? Hvis du har trægulve, så er du allerede godt på vej. Ellers er der andre måder. Brug træhylder i ethvert værelse, du har lyst til. Få et spisebord i træ. Brug træ i køkkenet. Det er mange muligheder.

Hav neutrale farver som grundlag

Vi elsker jo vores neutrale naturfarver. Grå, hvide eller beige vægge er en klassiker, der danner det perfekte grundlag til ethvert hjem. Hvis du vil have en kontrastvæg, er det også meget moderne at bruge pastelfarver eller mørkere nuancer.

Hold dig fra primærfarverne i deres rene form. Den stærke gule, kraftige rød eller den meget blå er lidt for voldsom til en vægfarve. Men hvis de fortyndes en smule, kan de blive rigtig fine på en væg.

Hav masser af lys

Vi skandinaver elsker jo vores lys. Lys fra vinduer, lys fra lamper, lys fra stearinlys – bare der er lys. Især naturligt lys er populært. Masser af lys i et hjem giver en form for åbenhed, der bare siger spar to.

Udnyt naturen

Planter, grene, blade med mere er populært i nordisk design. Det skal helst være så naturligt og autentisk som muligt, så det ikke ser for forceret ud.

Sukkulenter er især blevet populære i de sidste par år, fordi de ikke kræver meget pleje.

Overdriv det endelig ikke

Skandinavisk og nordisk stil er først og fremmest meget enkel. Noget af det bedste, du kan gøre, er ikke at gøre for meget. Hold det enkelt, minimalt og roligt.